Top 10
10 Ting der kan forbedre dit salg
Nr. 10: Smil mere
Vi starter fra bunden med et af de mest simple værktøjer, smilet. Smilet er den korteste vej mellem to mennesker, og i sandhed mellem dig og din kunde. Som sælger skal du dyrke din like-ability og sikre at dine kunder synes det er behageligt, sjovt og inspirerende at være sammen med dig. Vi tiltrækkes af mennesker med overskud og energi, og kunderne elsker at tale med den positive og energiske sælger – meget mere end den triste, grå og ligeglade sælger uden sjæl, udstråling og handling.
Så smil mere og øg dit salg.
Nr. 9: Brug humor
Humoren skal bruges med omhu – men den skal bruges. Humor er med til at nedbryde grænser, skabe relationer og spore samtalerne ind.
Som sælger skal du bruge humor nok til at dine kunder finder dig interessant og inspirerende. Der er ingen kunder som ønsker en sælger de ikke kan small-talke, joke og grine med. Det må aldrig blive påtaget og plat, så husk din situationsfornemmelse.
Grin med dine kunder samtidig med at du fastholde seriøsiteten. Det skal være sjovt at være her, men det ikke for sjov vi er her.
Nr. 8: Hold momentum
Det dig som sætter tempoet og bestemmer hvilket momentum du vil arbejde med. Med momentum tænker jeg her på hele tiden at skubbe en tilpas stor pipeline foran dig, så den hele tiden kaster det nødvendige salg af sig. Når først du har fået bygget momentet op, skal det blot opretholdes.
Præcis som med et stort dampskib, bruges størstedelen af energi på at få skibet op i fart (momentum). Men når først det er oppe i fart, skal der ikke meget til at holde det i gang. Det samme gælder dig som sælger.
Du skal investere din tid og energi i starten, indtil du har nok momentum til at levere resultaterne – så handler det om at vedligeholde og udvikle.
Den første million er den sværeste!
Nr. 7: Tag din plads
Intet kommer af sig selv, så du skal tage din plads – du skal kræve din plads. Som sælger skal vi hele tiden kapre nye kunder og nye markeder, og én ting er helt sikkert, det sker ikke af sig selv.
Du skal være klar til at tage din plads på kortet, og selvom janteloven diktere noget andet.
Du skal være konkurrencemindet og ville vinde kampen. Og når der ikke er plads til dig, så skaber du pladsen… også selvom det betyder der så ikke er plads til andre.
De sælger som tør stikke ud og tage deres plads, er pudsigt nok de sælgere som får pladsen og vinder kampen.
Nr. 6: Udfordre
Du bliver målt på din evne til at slå igennem, derfor skal du udfordre dine kunder. Der er ingen som har respekt for den sælger der blot taler dem efter munden.
Kunderne vil have sælgere som udfordrer og udvikler deres forretning. For at udfordrer er du nød til at kende dine kunder og deres forretning. Stil spørgsmål, vær kritisk og konstruktiv. Du skal ikke udfordrer negativt, bare for at udfordrer, men du skal udfordrer konstruktivt for at skabe bedre relationer og bedre løsninger for din kunde.
Så udfordrer dine kunder, så vil du opleve helt anderledes salgsdialoger – og det giver mere salg.
Nr. 5: Fang købssignaler
I tale sæt det, når dine kunder sender dig købssignaler. Alt for ofte bliver købssigler overhørt eller blot noteret. Vil du rykke dit salg, skal du kvittere for købssignalerne og få kunden til at uddybe deres købssignaler.
Effekten af at få kunden til at uddybe alle positive tilkendegivelser, er voldsom. Du lærer mere om kunden og kunden sælger praktisk talt løsningen til sig selv.
Det svært at vælge en løsning fra, men selv lige har siddet og argumenteret for og rost. Så hjælp dig selv, og få kunden til at give dig argumenterne og fortælle dig om udbyttet.
Nr. 4: Fasthold initiativet
Det er dig som skal gøre indsatsen for at sælge, ikke kunden som skal gøre indsatsen for at købe. Du er ansvarlig for salget og for at det lykkes – netop derfor skal du altid fastholde initiativet.
Det aldrig din kunde som skal vende tilbage, det aldrig din kunde som skal løse en opgave, det altid dig! Ansvaret er dig, initiativet skal være dit.
Hver eneste gang du ligger initiativet fra dig, og giver det til kunden. Kan du lige så godt betragte salget som tabt… med mindre du er heldig.
Du får godt nok lidt mere at lave og din opfølgning og struktur vil blive udfordret – men den tid du bruger ekstra fordi initiativet er dit, er én af de bedste investeringer du kan lave som sælger.
Så fasthold initiativet, så bestemmer du selv din skæbne som sælger.
Nr. 3: Sæt tempoet op
Faktum er, at de sælgere som har flere indsatser sælger mere. Sæt tempoet op og udnyt din tid og dine ressourcer bedre. Fint de små ”tomgangsopgaver” som du kan lave når du har ventetid.
Identificer dine overspringshandlinger (som vi alle har) og minimer dem. Løb hurtigere, start tidligere, slut senere, udnyt tiden, brug dine muligheder, anvend dine værktøjer, kort sagt – sæt turbo på din indsats. Højere tempo = bedre resultater.
Det forudsætter naturligvis at du ikke slækker på kvaliteten! Så gør dig stadig præcis lige så umage som tidligere, gør det bare hurtigere.
Nr. 2: Fokuser på løsningen
Det er kunden og løsningen som skal i centrum. Speed processen op med fokus på løsningen. Ofte ender det forkerte fokus med at sælgeren taler sig ud af ordren. Du kan øge dit salg ved at sætte endnu mere fokus på løsningen. Husk sælgerens ABC Always Be Closing!
Ved hele tiden at tænke på målet og løsningen, styrer du automatisk samtalen hen mod målet – et salg.
Du skal fokusere på din kunde, på processen, det som siges, det som ikke siges og kundens behov, men der er et mål for samtalen, det er salget.
Hav hele tiden salget, løsningen og målet i dine tanker og i dit fokus.
Nr. 1: Fra burde til skal
Helt grundlæggende ved du godt hvad du skal gøre for at sælge mere. Det gør de fleste sælgere i hvert fald. Kig dig selv dybt i øjnene, og stil dig selv spørgsmålet ”hvad burde jeg gøre?”
Det interessante er at vi ofte kender svaret, men bruger burde når vi stiller os selv spørgsmålet. Ved at comitte dig til det du burde gøre, skaber du handling, og med handling følger resultater.
Tag din liste og fjern ordet ”burde”, og noter i stedet ”skal”.
Jeg burde smile mere -> Jeg skal smile mere
Jeg burde bruge humor -> Jeg skal bruge humor
Jeg burde holde momentum -> Jeg skal holde momentum
Jeg burde tage min plads -> Jeg skal tage min plads
Jeg burde udfordre mine kunder -> Jeg skal udfordre mine kunder
Jeg burde kvittere for købssignaler -> Jeg skal kvittere for købssignaler
Jeg burde fastholde initiativet -> Jeg skal fastholde initiativet
Jeg burde sætte tempoet op -> Jeg skal sætte tempoet op
Jeg burde fokusere på løsningen –> Jeg skal fokusere på løsningen
Når du har styr på burde til skal, kan du jo prøve at se hvad der sker hvis du indsætter ”vil” i stedet for ”skal”.