DiSC

DiSC profilen er en adfærdsprofil som skabes på baggrund af de besvarelser du giver på en lang række spørgsmål, og er dermed et øjebliksbillede.
Ud fra DiSC profilen kan man opstille en lang række teser omkring adfærd og motiverne bag handlinger. Man kan opstille teser omkring udviklingsmuligheder og områder som være en udfordring, og sidst kan man opstille teser omkring hvordan hver enkel profil agere i forhold til andre mennesker (og profiler), samt hvordan de bliver opfattet af andre.

I DiSC profiler findes der ikke forkerte eller rigtige profiler, der findes ikke gode eller dårlige profiler. Men der ligger styrker og svagheder i alle profiler, og den adfærd man vælger, har konsekvenser for ens resultater, motivationsmotiver og sociale interaktion.

DiSC C profilen

C profiler søger ar skabe resultater indenfor etablerede regler og retningslinjer for at sikrer kvalitet og nøjagtighed. De har fokus på at arbejde under kendte vilkår med at forbedre kvaliteten af produkter eller serviceydelser. De er typisk analyserende, samvittighedsfulde og systematiske.

Det primære motiv for C profiler er kvalitet og præcision både overfor sig selv, men også for sine omgivelser. Deres frygt ligger i at begå fejl, lave sjusk eller få kritik for deres arbejde.

Den primære adfærd er analytisk, og de analysere præstationer kritisk og med en systematisk tilgang. Dette præger også deres tilgang til opgave løsning, hvor den systematiske tilgang er dominerende.
C profiler er korrekte, og holder til regler og direktiver, de lever op til standarder og har altid et stort fokus på detaljerne i projektet. Detaljerne er netop vigtige, fordi når der er styr på detaljerne kan C profilerne forebygge sjusk og fejl.
Samvittigheden er høj hos C profiler og de er meget pålidelige i deres indsats og adfærd.

DiSC S profilen

S profilen har fokus på at udføre opgaver og skabe resultater sammen med andre.
De søger samarbejde, enighed og genkendelighed i både arbejde og omgivelser. S profiler ønsker at bevare status que og ikke skabe eller opleve pludselige forandringer. De er typisk loyale, tålmodige og forudsigelige

S profilernes primære motiv er opretholdelsen af det eksisterende, de er harmoniskabende og med til at sikrer stabiliteten. Deres frygt motiv ligger i de pludselige forandringer og opståede konflikter.

I S profilernes adfærd vil man opleve stor tålmodighed, og evnen til at være en god lytter som hjælper andre og er i stand til at udviser nærværende loyalitet og omsorg. Netop loyalitet er et af nøgleordene når man beskriver en S profil.
S profiler udvikler ofte specialiserede færdigheder, som sætter dem i stand til at arbejde pålideligt og forudsigeligt. Deres evne til at udføre et stabilt arbejde gør dem i stand til at specialisere sig gennem mange års erfaring.
De skaber et harmonisk arbejdsmiljø og er med til at sikrer den gode stemning, netop på grund af deres frygt for konflikter, er det ikke dem som starter en konfrontation.

Præsentationsteknik

I profilen

I profiler har fokus på at opnå resultater ved at samarbejde, inddragelse og overtalelse af andre. De opnår indflydelse på omgivelserne ved at påvirke andre med deres udadvendte og entusiastiske adfærd, hvor de ofte udtrykker tanker, idéer og følelser med mange ord.

Deres primære motiv er social anerkendelse og opnåelse af opmærksomhed. Deres største frygt er social afvisning. Netop dette skaber deres adfærd hvor de altid taler med, blander sig og søger rampelyset i enhver situation.
De vil lyttes til, men kan have udfordringer med at lytte til andre.
Omkring sig har de en tendens til at skabe et motiverende miljø, og er derfor ofte meget vellidt og kendes for deres gode humør. i profilerne frembringer entusiasme, ikke kun hos sig selv, men også hos andre. Denne entusiasme bruger de til at skabe kontakt til andre.
Udefra virker det som om de har en evne til at tale med alle, og kan opfører sig som om de kender alle.
Dette gør dem også utroligt gæstfrie og involverende. De kontakter omgivelserne og forsøger at invitere dem ind i deres sfære. De er veltalende og charmerende, og netop disse egenskaber gør dem i stand til at være overtalende.
Deres opfattelse af omverdenen er optimistisk og positiv, de ser verden som gunstig og samtidig med muligheder for at skabe yderligere resultater med de nuværende ressourcer.

DISC – Dominerende

D profiler ser udfordringer og forhindringer som skal overvindes. De søger at ændre, klare, styre eller kontrollere tingene. De har fokus på at skabe omgivelser der kan give de ønskede resultater. D profiler er typisk resultatorienterede, konkurrerende, beslutsomme og direkte.

Adfærdsmønstrene man oplever hos en D adfærd er en stærk udstråling i selvtilliden. Den klassiske D adfærd kan netop genkendes på sin beslutsomme, risikovillige adfærd som samtidig virker meget selvtillidsfuld og ud af vendt. Det primære fokus ligger på de resultater som kan skabes eller som kan opnås her og nu, frem for på følelser, synsninger eller den langsigtede strategiske beslutning.
I sin kommunikation er en D profil kontant og krævende, og kan til tider også opleves meget voldsom, specielt af andre profiler.
Når der opstår problemer, vil en D profil oftest have fokus på problemløsning og være fremad stormende, omvendt vil en D profil også udfordre og søge at ”vinde” i konflikten.
Helt klassisk for en D profil, vil de ofte udfordrer det bestående. De ser som tidligere beskrevet omverdenen som ugunstig og samtidig sig selv som stærkere end omverdenen. Dette giver dem et ønske om at ændre det bestående til noget andet, og i deres øjne bedre.