Skab balance i dit lederskab, så du kan sætte ind de rigtige steder.
Den ledelsesmæssige opgave bliver ofte snævret ind til at skabe resultater, men den ledelsesmæssige opgave indeholder flere elementer. Opgaven er at sikre, at organisationen arbejder i retning af både visionen og missionen for virksomheden, og sikre at værdierne lever i virksomheden. Derfor skal der være balance i lederskabet.
Lederne lærer at:
• Identificere samt evaluere deres relationer til hele teamet og den enkelte medarbejder
• Styrke relationerne internt og eksternt i forhold til deres organisation
• Forstå effekten af at fastsætte skarpe og klare målsætninger
• Vide præcis hvornår der er behov for fornyelse, og hvornår fokus skal være på stabilitet og kvalitet.
Sådan foregår undervisningen:
Med udgangspunkt i egne teams og cases kommer lederne til at arbejde med at lave teamanalyser, samt strategi for at optimere balancen og dermed løse sin ledelsesmæssige opgave. Undervisningen i balanceret ledelse bygger på stor involvering og refleksion samt både analyse og fremlæggelse.