Det er udgangspunkt for forståelse og succes med salget. Her får du styr på dit fundament
De klassiske salgsværktøjer er fundamentet for enhver sælger, de skal trænes og forfines gennem hele salgskarrieren. Det er her salget starter, når man er ny sælger, og det er her salget forbedres og bygges op, når man er erfaren sælger.
På Salgsmodulet ”De klassiske salgsværktøjer” lærer sælgerne at åbne salget, stille intelligente spørgsmål, præsentere med overbevisning, håndtere købsmodstand, kvittere for købssignaler og delaccepter, samt lukke salget når kunden er klar.
Alt sammen vigtige basiselementer for enhver sælger.
Sælgerne lærer at:
• Åbne dialogen med kunderne og sikre den bedst mulige start på salget.
• Stille målrettede og intelligente spørgsmål, som både identificerer kundens behov, holdninger og ønsker.
• Præsentere og italesætte værdien, som løsningen vil give kunden.
• Håndtere indvendinger og købsmodstand, så det vendes til et positivt element i salget.
• Kvittere for købssignaler og delaccepter, så de kan anvendes aktivt.
• Forhandle den rigtige pris og løsning på plads.
• Lukke salget, når kunden er parat til at købe, på en naturlig måde.
Sådan foregår undervisningen:
På modulet ”De klassiske salgsværktøjer” arbejdes der i en vekselvirkning mellem teori og praktisk træning. Hver gang en grundteori er blevet gennemgået, arbejder sælgerne med at identificere eksempler fra deres egen hverdag, og herefter trænes de i anvendelsen gennem målrettede salgsspil, brætspil og andre involveringsøvelser.