Forstå og hjælp med at udvikle kundens forretning så du både styrker samarbejdet og holder konkurrenterne væk.
Kunderne vil have sælgere, som både forstår deres forretning og er i stand til at udvikle og styrke den. Én af de mest effektive måder at fastholde kunderne på er ved at udfordre dem og være i stand til at afholde kundeudviklingsmøder. Det skaber værdi for kunderne på mere end én måde, når sælgerne er i stand til at hjælpe kunderne med at nå deres mål, fx øge toplinje eller bundlinje.
Sælgerne lærer at:
• Forstå kundernes forretningsmodel og afsætningsstrategi.
• Stille udfordrende spørgsmål.
• Analysere sig frem til kundernes potentiale.
• Være inspirationsambassadører.
• Styrke samarbejdet via forretningsforståelse.
• Skabe en ”ring” omkring kunden, som holder konkurrenterne væk.
• Være en værdi for kunderne, og ikke blot en leverandør.
Sådan foregår undervisningen:
Modulet ”Kundeudviklingsmødet” er en kombination mellem teoretisk undervisning og gruppeanalyser. Sælgerne kommer til at arbejde med teorien bag forretningsforståelse og dialogteknik. Herefter analyserer de både egne kunder og cases, så de lærer at identificere potentiale. Sidst på modulet arbejder de aktivt med værktøjerne til at skabe en ”ring” omkring kunden, så de øger loyaliteten og holder konkurrenterne væk.