Kunderne forventer rådgivning og vejledning fra de dygtige håndværkere og teknikere, de har på besøg.
Mange teknikere får ikke givet det gode råd, som de ville have givet til deres bedste ven, hvis det var hans installation, de servicerede.
Årsagen: De vil ikke sættes i bås med de ”supersælgere”, som de selv hader af et godt hjerte.
Vi hører det på hver eneste træning med teknikere: ”Jeg er altså ikke sælger” eller ”jeg hader de der påtrængende sælgere”.
De påtrængende sælgere er for mange synonym med avissælgeren, sælgeren fra energiselskabet eller endnu værre ham fra Verisure eller Falck.
Typen der altid ringer, lige når man skal til at spise og bruger dit navn 4 gange på 15 sekunder….. ”Hej Lars (eller den virkelig stygge: ”Pænt goddag hr., det er Patrick fra NyEnergi – jeg ringer altså ikke for at sælge dig noget”, hvorefter søde Patrick med manuskriptet foran sig bruger de næste 3 minutter på at lukke salgsgas og varm luft ud. Den type sælgere har intet fokus på kundens behov, de er udelukkende interesserede i deres egen provision – det er intet under at teknikere og håndværkere hader den type salg -hvem gør egentlig ikke det?
En tekniker vil for alt i verden gerne være seriøs. Det er derfor, han skal trænes i ”Kunden er din ven” konceptet.
Konceptet bygger på, at du skal behandle kunden på samme måde, som hvis han var din bedste ven. Giv ham dit bedste råd og hjælp ham med at tage beslutningen om at investere i LED pærer, en ny gaskedel eller en radar til hans værkstedsport.
Teknikerne har brug for at føles nogle konkrete dialogværktøjer, og det får de med ”Kunden er din ven” konceptet.
Mange af de forløb vores kunder køber, starter med et inspirerende foredrag om teknikere og salg i hverdagen – det er et foredrag, der altid får grinene frem, samtidig med at det flytter ved holdningerne til salg og rådgivning.
En naturlig opfølgning på foredraget er et skræddersyet forløb til dine teknikere.
Du kan vælge mellem en enkelt, intens dag med fokus på de mest basale færdigheder. Du kan også gå all in og booke 4 moduler med indlagt ledersparring og jeres egen service- og salgsmanual. Det hele kan bygges op efter dine ambitioner og dit budget. Som et ekstra plus kan forløbene designes og gennemføres som AMU forløb – det giver dig skræddersyet læring og mulighed for tilskud fra staten.
Uanset hvad du vælger, får du alle værktøjerne samlet i ”Kunden er din ven”, som du får tilsendt et uddrag af, når du booker et møde med os – har du lyst til at blive klogere ?