Undgå overspringshandlinger og spildtid gennem struktur og planlægning.
En sælger skal kunne planlægge og prioritere sin hverdag for at udnytte tiden, potentialet og kundekontakterne bedst muligt. På modulet ”Planlægning og prioritering” kommer sælgerne til at arbejde med optimering af deres dagligdag og daglige rutiner, samt hvordan de kan bruge overspringshandlinger aktivt til at skabe bedre resultater.
Sælgerne lærer at:
• Planlægge deres hverdag.
• Prioritere opgaver effektivt.
• Identificere egne overspringsmønstre.
• Finde motivationen ved at få tingene gjort.
• Vende overspringshandlinger til noget positivt.
• Arbejde mere målrettet og intelligent.
Sådan foregår undervisningen:
Sælgerne arbejder med udgangspunkt i deres egen hverdag, egen kalender og egne rutiner. Med det udgangspunkt får sælgerne en række planlægnings- og prioriteringsværktøjer, som de øjeblikkeligt kan implementere i deres rutiner. Det gør, at vi sammen sikrer, at værktøjerne er brugbare for deres hverdag. Sælgerne bliver på denne måde langt mere effektive i deres prioritering af tid og indsatser.